Tager du dig selv og din bizz alvorligt, eller er overspringshandlinger din yndlingssynd? 

Kender du det? Du sidder og arbejder koncentreret og mærker at du bliver udfordret og at der mangler flow. Og vupti, så får du pludselig lyst til liige at lave en kop the, søge på Google, shoppe online, tjekke opdatering på Facebook Instagram etc. Problemet er bare at det stjæler vores flow. Og hvad gør vi så ved det og hvorfor gør vi det egentligt?

Når du “undviger” det du laver lige nu, for at lave noget fuldstændigt irrelevant, så overspringshandler du

Derfor overspringshandler vi

Jeg ser overspringshandlinger, som et symptom på at vi flygter fra en følelse, som vi ikke har lyst til at mærke. Når vi afbryder det vi arbejder med, så hænger det oftest sammen med at vi bliver følelsesmæssigt udfordret; indre uro, frygt, usikkerhed på om det vi laver nu er godt nok, om det vil give kunder i butikken etc. Når flowet og kreativiteten svigter, så er det også ofte fordi vi er alt for meget oppe i vores hoved og vores krop mærker uro.

Jeg har selv været ekspert i at overspringshandle – faktisk meget mere end jeg troede. Min opskrift på at komme ud af det er:

procrastination_blog

Sådan dealer du med dine overspringshandlinger

Bliv bevidst og commit dig

Prøv over nogle dage at observere dig selv. Hvor meget overspringshandler du og hvornår. Er der et mønster? Ikke dømme, blot observere.

Commit dig til at gøre noget ved det. Jeg lavede en aftale med mig selv, om i 14 dage at arbejde 7 timer hver dag (kun afbrudt af en dejlig nydelsesfuld frokostpause) UDEN forstyrrelser og UDEN overspringshandlinger. Jeg faldt i et par gange, men satte bare mig selv kærligt tilbage på sporet igen. Det virker måske lidt striks og hele mit system udviste da også modstand, men det var nødvendigt at give det en seriøs chance, for at få indsigt i hvilken forskel det kunne gøre OG at have helt faste rammer, så jeg vidste præcist hvornår jeg var uden for rammen.

Jeg blev meget forbavset da jeg blev bevidst om, hvor meget jeg rent faktisk overspringshandlede og hvor lidt jeg tidligere havde fået produceret på en arbejdsdag. Det at komme ned i kroppen og arbejde ud fra ro og tillid, gjorde at jeg var vildt kreativ og produktiv på de 14 dage, hvor jeg bl.a. landede mit nye Detox din Business koncept.

Transformer følelser og dans dig kreativ

Det som har gjort den største forskel for mig har været at komme ned i krop og arbejde ud fra ro og tillid – i kontakt til hjertet og intuitionen – frem for at arbejde i uro. Jeg var ikke bevidst om at min krop var i uro, men forstår det nu, hvor jeg ser hvordan jeg – måske sat lidt på spidsen –  flaksede rundt fra det ene til det andet og var alt for meget oppe i mit hoved. Måske du også kan genkende dig selv.

 
Det jeg gjorde helt konkret var at jeg startede dagen med at danse. Jeg har praktiseret 5Rytmer (du kan finde guidede videoer på YouTube med Gabrielle Roth). Så arbejdede jeg. Så snart jeg mærkede uro, manglende flow og evt. lyst til at overspringshandle, så dansede jeg igen. 5Rytmer er meditativ dans og en hurtig vej til at stilne sindet og komme ned i kroppen – og så er det en genial måde at transformere følelser på. Når du bevæger følelsen, så healer den sig selv. I starten dansede jeg meget, men efterhånden som min krop kom mere i ro, så blev det mere arbejde og mindre dans.
 
Har begejstret konstateret at for mig, så er ro i kroppen = øget kreativitet. Jeg er så vild med måden at arbejde på, at jeg stadig danser rundt hver dag i min arbejdstid 😉 Har dog fundet min egen form, så der også er plads til små nydelsesfulde pauser, som nærer mig og “sociale medier-tid”, hvor jeg kan tonse rundt på Facebook, Instagram etc. som jeg vil. Det ER en process og det tager tid, så have tålmodighed. Gevinsten er indsatsen værd.
 
Mindfulness og meditation:

 

I processen blev jeg også opmærksom på, hvor tit mine tanker – omend det er naturligt – vandrer mega meget i fortid og fremtid og får mig på afveje om alt muligt irrelevant ift. det, jeg var midt i. Et simpelt trick til at bringe dig kærligt tilbage til lige nu, er at fokusere på åndedrættet og fornemmelserne i kroppen. Jeg mediterer nu hver morgen og aften – så er der ligesom ren r*v at trutte i, før dagen starter og inden jeg skal sove. Har haft stor glæde af at læse Jon Kabat-Zinn’s kendte mindfulness bog: Lev med Livets Katastrofer (er incl. øvelser). 
 
Undgå simple forstyrrelser:

Forstyrrelser i form af bip fra Facebook, e-mail, sms etc. er en indbydelse til at du lader dig afbryde fra det du sidder med og dermed overspringshandler. Så hvorfor lade dig friste? Overvej om du absolut behøver at være “på” eller online hele tiden eller om det vil være at tage dig selv mere seriøst, at være med det du er, og ikke lade dig afbryde hele tiden. Husk: Når vi er nærværende, så er det at vi har det sjovt og nyder det vi gør allermest.  Så lad være med at friste dig selv. Aftal tid, hvor du lukker ned for alt som kan forstyrre dig, så du ikke bliver fristet til at afbryde dig selv. Og sørg så for at være velforsynet med the og vand, så du ikke skal rende hele tiden – eller kombiner det med når du skal på toilettet eller spiser frokost.