Jeg følger med i forskellige blogs, på websites og via nyhedsbreve og når jeg finder noget interessant, deler jeg det naturligvis med jer.

Her idag faldt jeg så over en artikel der omhandler årsager til hvorfor selv sunde kvinde ikke kan tabe sig. Artiklen er særligt tilskrevet de kvinder, der lige mangler de sidste 3-5 kg. De kvinder der mener de lever så sundt som de overhovedet kan – men så alligevel liiiige har overset nogle vigtige faktorer – de kommer her sammen med lidt egne erfaringer:

1. Østrogen er dominerende i forhold til progesteron. Overraskende nok, så kan problemet faktisk opstå ved at du træner hver dag og derved forbruger dit progesteron og gør Østrogen dominerende. Men andre faktorer kan være pesticider, plastik, tapet, møbler og andet.
Ved at undgå xenoøstrogener, fra eksempelvis miljøet eller plastik og tage kosttilskud, kan du rent faktisk øge dit progesteronniveau.
Der er flere i brevkassen, der ved mere om den slags ( @Charlottelp  – tjek også hendes anden artikel om østrogendominans her)

2.For lavt D-vitamin niveau kan være forbundet med vægtøgning – som det også er forbundet med en række andre gener. Det for lave niveau kan skyldes vores store forbrug af solcreme, der gør at vi ikke optager al den d-vitamin vi har brug for gennem huden. I så fald er det en rigtig god ide, at tage et tilskud af D-vitamin.  Niveauet af D-vitamin kan måles ved en simpel blodprøve hos din læge.

3. For højt kortisol niveau –  kortisol er dit stresshormon. Det påvirkes når du har for meget at se til og hvis det er i en overdreven grad er det naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Det øger din appetit og trang til søde sager – og ja – så er den onde cirkel startet. Flere af os vil nok tænke at træning kan afhjælpe det. Men det er vigtigt at huske på, at selv træning kan stresse kroppen. Hvis det betyder at du skal løbe med tungen ud af munden for at nå det hele – så forsøg at planlægge anderledes. Det samme gælder aftaler – for mange kan stresse dig. Derfor er det vigtigt at mærke efter om hvorvidt den aftale du nu har lavet giver dig noget godt – eller om det stresser dig yderligere. Særligt effektivt er det at meditere dagligt. Det er videnskabeligt bevist, at meditation forebygger stress. Så måske er det også noget for dig, at deltage i den meditations udfordring du snart bliver tilbudt her på 40something.dk

4. Du spiser hvad du tror er sundt. Jeg kender det faktisk fra mig selv. For 7 år siden omlagde jeg fuldstændig min kost og jeg synes jeg vidste rigtig meget om det. Men set i bagspejlet så blev jeg, som så mange andre sikkert, fanget af varer hvorpå der var trykt “Glutenfri”, “100% naturligt”, “Naturlige farvestoffer”, “naturligt sukkerindhold”, “Økologisk”osv osv. Jeg troede altså en periode at jeg levede sundt, uden at jeg egentlig gjorde det. For økologisk er jo bestemt ikke ensbetydende med sundt. Det er jo i sig selv dejligt at råvarerne er økologiske   – men sukker er f.eks. sukker  – så husk din sunde fornuft.

5. For meget fedt. Det er ihvertfald en påstand der er i artiklen. At nogle af os der lever af stenalderkost, dermed også får for meget fedt, fordi kosten både er meget protein og fedt rig. Jeg er tilbøjelig til at være enig. Alting med måde. For os kvinder er det uden tvivl supervigtigt at få fedt, men det kræver at der også tilføres masser af grønt for at skabe balance i regnskabet. Balance må være nøgleordet 🙂

6. Søvn er afgørende. Jeg har skrevet om det tidligere på hovedsiden om hormoner – søvn er altafgørende for velfungerende hormoner. Og det er ikke til at slippe udenom. De fleste tænker sikkert, at det her med søvn kan det virkelig være så afgørende – og ja, det kan det – det er det. Dine muskler behøver søvn for at restituere og det samme gør psyken, De fleste der har været udsat for psykisk ustabilitet har helt sikkert også mærket hvor vigtig søvnen er for deres velbefindende. Det er et samspil mellem flere hormoner, men som eksempel vil manglende søvn af kroppen blive opfattet som stress og stress kan give øget appetit. Hvis du vil vide mere om den del – så er det bare at google “Søvn og vægttab” – der er meget god viden at hente (husk at dele)

7. Spis mange grønne grøntsager. De indeholder nemlig store mængder DIM (3,3-Diindolylmethane), der balancerer østrogenniveauet. Det er både let og forholdsvist billigt. Jeg selv anvender et grønt pulver, der anses for at være et af de bedste grønne tilskud i verden. Det kan desværre ikke købes herhjemme endnu – men i det mindste kan det købes i europa – du kan f.eks. købe det her

Det primære indhold af indlægget her, er Dr. Amy Sha fundet på MIndBodyGreen