FORHISTORIEN

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte – det bliver en lang historie – men jeg synes ikke rigtig der er noget jeg kan tage fra, hvis historien skal forstås. De fleste fakta står i bunden – og alle er velkomne til at skrive – jeg svarer som jeg har overskud 🙂

Jeg er stadig en smule forvirret, forundret og chokeret…… over at min historie ikke er særegen og over at der ikke er flere kvinder der står frem og fortæller deres historie. Jeg har tænkt: ”Hvem mon læser min historie her og vil de tænke anderledes om mig?” Men jeg er faktisk ligeglad – jeg er ligeglad med om veninder, kvinder og mænd jeg ikke kender, kollegaer og andre tænker noget og hvad de tænker. De eneste jeg håber der tænker noget om lige præcis min historie – er de kvinder der tror de er ene om at have det som jeg havde det, at det går op for dem, at de er helt normale kvinder – og hvis de føler der er noget der ikke er som det skal være, så ER der nok noget der ikke er som det skal være. Når du har læst min historie – så ved du at der findes alternative veje!

Jeg har netop været hos en gynækolog/læge i Tyskland, nærmere bestemt Kiel – og her i dag – to dage senere – så tror jeg at dagen i dag virkelig er den første dag i resten af mit liv. Jeg ved godt at det er et fortærsket udtryk – men det er sådan jeg har det. Vejen hertil – den har været ret lang…

Jeg har altid døjet med forholdsvis uregelmæssig menstruation. Indtil året før jeg som 25 årig fik min datter Ida Lilja i 1995, var der ikke så meget at bemærke. Jeg fik p-piller som 14 årig – så var vi ligesom på den sikre side – og den gang tænkte man ikke så meget over om det havde nogle skadelige virkninger – det gør man dog i nogen grad i dag. Mit vægt steg med 5 kg allerede den første uge og jeg husker hele efterskole -og gymnasietid som værende en lang kamp med kiloene.

I tiden efter 1995, var min cyklus på mellem 25 og 35 dage – nogle gange udeblev min menstruation….. jeg tror egentlig at min cyklus blev påvirket allerede dengang, hvis der var en eller anden ydre omstændighed, der var anderledes end ”normalt”. Når man er 25 år, går det ned af bakke med kønshormonerne og eftersom jeg ikke har taget noget der indeholdt hormoner, hverken piller eller spiral – ja så levede min cyklus sit eget liv, uden det dog som sådan var meget anderledes. Jeg havde dog ingen veninder, der ikke anvendte en eller anden form for prævention indeholdende hormoner – det har jeg stadig ikke.

12 år senere ca. fik jeg arbejdsrelateret stress. Jeg måtte sygemelde mig i 4 måneder. Stress blev til mild depression – og på mange måder føltes det som et levende helvede. Jeg vendte tilbage til en arbejdsplads, der var hårdt presset af krisen – tror det var ca. i 2008 – 2009. Jeg kom tilbage på nedsat tid. Mine arbejdsgivere vidste godt, at de havde kørt mig for hårdt, men de havde brug for mig og jeg blev derfor spurgt om hvornår jeg ville komme tilbage på fuld tid. Som person er jeg meget samvittighedsfuld og i forsøget på at tilfredsstille mine arbejdsgivere og høste anerkendelse, overhørte jeg endnu en gang kroppens signaler. Jeg startede op på fuld tid og så angstens ansigt, for første gang i mit liv. Om dagen kunne jeg let klare mig igennem, men når mørket faldt på, blev jeg overfaldet af angsten. Den var nådesløs og kastede sig over mig som en anden vampyr, der har ligget i dvale dagen lang og nu hungrer efter blod. Heldigvis var jeg i et fast forløb hos en psykolog og for at være sikker på, at de stresssymptomer jeg udviste, ikke var advarselssymptomer fra en skjult sygdom, fik jeg undersøgt både mave og hjerte. Jeg kom mig forholdsvis hurtigt – sikkert fordi jeg dyrkede en del styrketræning og levede af en sund og nærende kost.

Jeg levede både den gang og nu, af det der så populært hedder stenalderkost eller low carb. Dvs. minimalt indtag af kulhydrater, råvarer minimalt behandlede og no sugar.

Selvom jeg havde det fint, måtte jeg sande, at én gang stress og angst betyder en større sensitivitet livet igennem. Det tog mig tid at erkende. Jeg var vred og synes det var virkelig uretfærdigt at det skulle ske for mig…… hvad jeg senere har erfaret er: den er sgu klog den krop! Når jeg ikke lytter, så larmer den. Hvis jeg er blevet immun over for den ene slags larm – så laver den en anden slags larm.

Så jeg blev klog af skade. Mn krop blev mit tempel og jeg nærede den med sunde relationer, sund kost og masser af motion. I 2009 begyndte jeg at pletbløde og min cyklus blev mere og mere ustabil. Jeg fik hedeture og havde ofte hjertebanken. Jeg kom til gynækolog, der opdagede en polyp og fjernede den.

I 2010 havde jeg både kontaktblødning og polypper og jeg fik brændt livmodermunden for at danne nyt væv.

I efteråret 2011 tog jeg til New York med min datter og der opsøgte jeg en mand, der både træner olympiske atleter og er terapeut i forhold til kost og tilskud. Jeg opsøgte ham fordi stress -og angstsymptomer var kommet igen og fordi jeg slet ikke kunne rykke mig med min træning – selvom jeg var virkelig flittig. Jeg fik professionelle træningsprogrammer og masser af kosttilskud. Det afhjalp stress og angst – men træningsmæssigt rykkede jeg mig ikke det store. Min udvikling var stagneret. Mine pletblødninger tog til. Jeg havde både kontaktblødninger ved sex og motion, min energi var lav og i foråret 2012 blev mine pletblødninger daglige og jeg blødte således i 6-7 måneder i træk. Det eneste tidspunkt jeg følte mig ”normal” var, når jeg ikr menstruation. Min amerikanske terapeut baf mig om, at kontakte gynækolog læge med henblik på at få et hormonspejl – et billede på hvordan mine hormoner ser ud. Efter virkelig mange års erfaring ved han, at ved rod i hormonerne, så kan man træne i døgndrift uden noget resultat. Og ud over det – ja så havde jeg jo også psykiske symptomer. Gynækologen ville ikke tage dem. Det var noget pjat var hans ord. Hormonbalancen ændrer sig fra dag til dag. Jeg vidste ikke bedre. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle nå igennem til ham – han var jo eksperten og jeg kunne ikke forklare mig ordentligt selvom jeg forsøgte. Jeg fik taget flere celleprøver og en biopsi. Både gynækolog og sygeplejerske var hovedrystende over for mit dilemma. Dels, at jeg mente der var en hormonel ubalance og dels, at jeg ikke havde lyst til at få syntetiske hormoner. Jeg var bange over de tiltagende blødninger. Måske var jeg unødigt bange – men dels er det jo ikke almindeligt at bløde i så lang en periode, dels har jeg en niece, der døde ganske ung af livmoderhalskræft og så følte jeg ikke, at jeg mødte hverken forståelse eller accept.

Når jeg ser tilbage på den korrespondance jeg havde, var det altid i en underdanig tone fra mine side. Jeg følte jeg var nødt til at underkaste mig for at blive hørt – det føler jeg stadig (se nyere korrespondance længere nede). Inderst inde var jeg skræmt fra vid og sans. Jeg var bange for at være et af de tilfælde, der gik rundt med livmoderhalskræft, der blev opdaget for sent. Svarene på mine prøver fik jeg som vinden blæste. Da jeg fik taget en biopsi måtte jeg vente et par måneder på svar – klinikken holdt ferielukket og min egen læge kunne ikke få svarene. På mange måder en virkelig utilfredsstillende og under al kritik behandling.

I efteråret 2012, da jeg på trods af min alder endnu ikke var indstillet på at sige farvel til muligheden for at få flere børn, foreslog min daværende gynækolog mig, at få brændt min livmoderslimhinde væk. Jeg ved at rigtig mange kvinder får det gjort og er tilfredse dermed. For mig var det som udgangspunkt slet ikke en mulighed. Gynækologen sagde godt nok, at jeg alligevel var for gammel til at få børn (hvilket jeg set i bagspejlet slet ikke synes var op til ham at dømme), men jeg var af den overbevisning, at livmoderslimhinden nok havde andre funktioner, end blot at spille en afgørende rolle i forhold til at bære på et foster. Jeg takkede foreløbigt nej og aftalte at vende retur til ham ved årets udgang.
Endnu siddende i bilen på p-pladsen udenfor klinikken, ringede jeg til min søster, der er indehaver af Heilpraktikken.dk

Hun var heller ikke i tvivl om at jeg ikke skulle få fjernet livmoderslimhinden. Et par dage senere modtog jeg homøopatisk medicin. Allerede efter 14 dage stoppede mine pletblødninger – de pletblødninger jeg havde haft i 6 måneder. 1 måned efter fik jeg en regulær menstruation. Det næste halve år var mine menstruationer normale og regelmæssige. Som aftalt kontaktede jeg gynækologen i slutningen af 2012 og fortalte ham om status. Han skrev retur at jeg ikke behøvede at komme til yderligere undersøgelse, eftersom jeg ingen kontaktblødninger havde-

Sommeren 2013 startede pletblødningerne så igen. Desværre har jeg så meget angst forbundet med de pletblødninger. De lange svartider på prøver og uroen og den manglende forståelse gør, at jeg med det samme frygter at noget er galt. Jeg kommer til en ny gynækolog. Hun konstaterer, efter jeg må vente på svar i 1 måned igen, at alt er ok og fortæller mig samtidigt at jeg bør få en HPV vaccine. Alle skræmmescenarierne bliver opremset. Altså alt det der kan ske hvis jeg ikke får den vaccine. På daværende tidspunkt, er der rigtig meget røre om de vacciner og jeg er i syv sind….. jeg kan afsløre at jeg ikke har mere ro på efter det besøg. Hverken i relation til mine længe ventede prøvesvar, eller HPV vaccinen. Jeg spørger mig selv mange gange hvorfor de har taget en lægelig uddannelse. Om der intet sted i deres pensum står noget om hvordan man behandler sine medmennesker og viser respekt. Både i forhold til forskellige holdninger/tro og i forhold til at tage hensyn til at vi som mennesker ikke er ens. Hverken hvad angår vores fysik og vores psyke.

Min fornemmelse er, at der er noget galt. Jeg er blevet supersensitiv, jeg har angstsymptomer uden at føle angst, kramper i benene, svært ved at huske og jeg sander at jeg nok må i gang med noget hormonbehandling. Min sexlyst er ikke eksisterende, efter at jeg i årevis er blevet bange for efterfølgende pletblødninger. Jeg har ikke haft menstruation siden august 2013, men da gynækologen og min egen læge siger, at jeg ifølge mine tal nok er på vej tidligt i overgangsalderen – så indstiller jeg mig på at det er sådan.  Jeg er dog fortsat af den overbevisning at hvis jeg skal have hormoner, skal det være af den bioidentiske slags – jeg har hørt alt for meget dårligt om de syntetiske hormoner. Via min hjemmeside 40something.dk, er jeg i kontakt med Naturopath Charlotte Lillegaard Petersen. Hun fortæller mig, at jeg gør klogt i at få undersøgt blandt andet mit stofskifte, da behandling med progesteron muligvis kan forværre tilstanden, hvis jeg har Hashimotos. Jeg aner ikke hvad Hashimotos er, for mig lyder det som navnet på en figur i en japansk tegneserie. Men faktum er, at Hashimotos intet har med tegneserier at gøre. Jeg beder gentagne gange min egen praktiserende læge om lov til at få taget prøverne – der skal tages både TSH, frit T3, Frit T4 og TPO. Men hun vil ikke tage andet end TSH, da det kun er, hvis resultatet af den prøve falder uden for referencerammen, at man kan få taget de andre. Det er altså ikke noget min læge bestemmer, men noget der er vedtaget i Region Sjælland. Jeg undersøger en del om emnet, men min hukommelse er dårlig og enhver ved, at når man kommer til egen læge eller speciallæge – så er tiden knap – så jeg får ikke gennemtrumfet mit ønske.

Ved et tilfælde kommer jeg til endnu en gynækolog, der konstaterer at alt fortsat er ok og til mit held sender mig til en endokrinolog for at blive undersøgt for lavt stofskifte.

Mens jeg venter på at komme til, starter jeg i december 2013 med, at få mange og voldsomme migræner. Uanset hvilket smertestillende middel jeg får – så virker det ikke. Hos min praktiserende læge får jeg indsprøjtninger i ballerne for hurtigere effekt – men intet hjælper. Uanset hvad jeg forsøger mig med – så tager det ikke smerten. Hvis man ikke har prøvet at have voldsom migræne, er det nok svært at sætte sig ind i. Det er voldsomt smertefuldt og angstprovokerende. Jeg har tidligere haft migræne, ca. 1 gang i kvartalet, men aldrig i en grad som denne. Varigheden har aldrig været mere end et døgn og smerten har kunne afhjælpes med medicin. Min læge synes også det er voldsomt. Jeg får henvisning til neurolog. Samtidig bliver jeg tilbudt nyt job, stadig med samme arbejdsgiver, men ny afdeling, nyt arbejdsområde, ny geografi og nye kollegaer. Opstartsdato er ikke kendt – men sikkert en gang i januar. Min migræne tager til og jeg har flere dage med migræne, end uden. I januar sender mit læge mig afsted med en hurtigpakke for at blive undersøgt for tumor i hjernen. Jeg er bange – nej det er løgn – jeg er rædselsslagen. Det ene øjeblik overbeviser jeg mig selv om at jeg er rask, det næste øjeblik, er jeg lammet af angst. Jeg bliver på opfordring af min nærmeste chef hjemme og har en del sygedage. Dagene er tågede, jeg har migræne, jeg er angst, jeg har kvalme, jeg er på ingen måde mig. Dagen for skanningen kommer og allerede dagen efter får jeg svar – alt er ok……men de to knuder jeg har i nakken  – ja de er så ikke undersøgt…. De skal undersøges af en hæmatolog, siger den reservelæge, der giver mig svaret. Så jeg går derfra – lettet og så alligevel ikke lettet… jeg bliver senere ultralydsskannet – for det er hvad man skal – og alt er ok – jeg har bare nogle knuder som ellers kun børn har J

Jeg kommer retur på nyt job, stadig plaget af migræne, med en koncentration der er lig nul. Jeg er usikker og bange. Jeg er jo stadig ikke mig. Jeg har smerter dagligt og jeg husker ingenting. Alt det nye jeg skal lære og får fortalt – det er ude af min hukommelse minuttet efter jeg har fået det fortalt. Jeg kommer til neurolog, der foreslår at jeg får epilepsimedicin. På det tidspunkt er jeg så desperat efter at få det godt, at jeg er villig til hvad som helst. Men jeg køber medicinen, læser indlægssedlen og finder ud af at der er symptomer som angst, depression og i sjældne tilfælde nyresten. Mange ville sikkert sige – ”Ja men det skal de skrive” – helt korrekt – men det står der f…… ikke uden grund. Det er jo fordi nogle oplever de symptomer. Mit liv har været fuld af angst månederne op til – og NEJ TAK – jeg er på ingen måde interesseret i, at trigge angst.

Det epilepsimedicinen skal gøre er, at give mig en pause fra migrænemedicinen, der kan forværre migrænen hvis man får for meget. Faktum er dog, at jeg på intet tidspunkt har overskredet månedig dosis. Jeg ved dog, at der er en risiko ved medicin og jeg kan jo være mere sensitiv end gennemsnittet. Men eftersom jeg ikke vil tage epilepsimedicin – så er der faktisk kun en eneste udvej – at blive medicinfri. Det betyder, at jeg må være i smerten når migrænen kommer, velvidende at den kan vare op til 72 timer – svarende til 3 døgn i smertehelvede. Hertil kommer så, at når migrænen er ovre, så er der hukommelsestab, træthed og modløshed. Når man har migræne danner man mindre serotonin og det betyder altså at man bliver mere modløs og har et dårligt søvnmønster fordi melatonin bliver dannet ud fra serotonin. Melatonin giver bedre søvn og genopbygger dermed kroppen. Et migræneanfald er også ofte ledsaget af opkast, diarre og appetitløshed. Derfor har jeg i timerne uden migræne alt for tit spist hurtige kulhydrater. Det bliver altså en kæmpeond spiral, der indeholder smerte, angst, modløshed, depression, vægtøgning og meget mere.

Så jeg blev sygemeldt igen – og har nu været uden medicin siden 11. februar og været retur på job i godt halvanden måned. Jeg har afhjulpet migrænen med et apparat der hedder Cefaly – som jeg gerne fortæller mere om. For tre uger siden startede jeg ligeledes hos en fantastisk dygtig akupunktør, der har hjulpet mig et godt stykke af vejen. Migrænerne er kortere og knapt så intense. I perioden er jeg ligeledes hos den endokrinolog som den sidste gynækolog henviste mig til. Han tager alle de prøver jeg længe har bedt om, men konstaterer i sidste ende, at alt er ok med mig. Han undrer sig ved mit første besøg over, at ingen har stillet spørgsmålstegn ved, at jeg i en alder af knapt 43 år, allerede ifølge mine prøver, er på vej i overgangsalder. Da jeg begynder at spørge ind til stofskiftet ved senere svar, svarer han endeligt, at mit stofskifte er ok, at min læge er orienteret og at jeg må tage kontakt til min læge hvis jeg ønsker yderligere undersøgelser. Vedkommende har sådan set været rar nok – men jeg synes alligevel der er en gråzone…

Korrespondance anonymiseret kan ses her:

Kære Endo,

Tak for din rare måde at være på. Jeg er blevet så glædeligt overrasket. Da jeg kom hjem, tjekkede jeg alle prøvesvar på sundhed.dk og undrede mig over en prøve fra den 24.01.14 – altså en uge senere end den jeg fik taget fra dig – der var TSH på 3.2…..

Og så vil jeg høre dig – jeg har jo talt med en privat læge vedr.

bioidentisk hormon (progesteron) og vist hende svarene på mine prøver. Hun undrede sig over, at jeg ikke har fået målt frit T3. Jeg ved godt at man ikke bare kan bede om det – men er der nogen mulighed for at få taget den test gennem dig?

Uanset hvad – så tak for pæn behandling.

Alt det bedste fra

Karen Draslov

————————————————-

Svar fra Endo:

Tak for de pæne ord

Helt enig, underligt. Gå på laboratoriet I Slagelse igen og få taget bl.a. frit T3. Mail om svar ca. 10 dage efter blodprøvetagningen

————————————————–

Kære Endo,

Kan jeg få dem taget i Køge? Skal jeg være fastende? Er der nogle af de prøver jeg har fået taget, der indikerer noget om stress?

Alt det bedste fra

Karen Draslov

—————————————————-

Helt iorden med Køge og ja Cortisol skal bestemmes. Ikke fastende

…………..14 dage senere får jeg så svar:

Alle stofskifteprøver er normale

Frit T4 12; frit t3 3.5 og TSH 1.9

Jeg afslutter dig til fortsat kontrol hos din egen læge, som ligeledes er orienteret

 —————————————————

Kære Endo,

Undskyld jeg trænger mig på igen. Men jeg forstår ikke at mit stofskifte betegnes normalt når Referenceværdien for frit t3 er 4.3-7.4. Og min er 3.5 – er det fordi TSH er indenfor normalområdet?

Jeg vil fortsat være taknemmelig for at få svar på mit cortisol prøve 🙂

Alt det bedste fra

 Karen Draslov

 ———————————————

Binyrefunktionen er helt normal med Cortisol på 210, ACTH 4 (hypofyse) og ingen antistoffer Frit T3 intervallet på det på gældende laboratorium: 3.3 til 6.1. Der er forskelle på måden man analyserer på

———————————————

Ja ok – jeg er jo ikke ekspert. Jeg synes blot det er besynderligt at referenceværdierne er forskellige.

Jeg ved at der er et spil mellem stofskiftehormoner og kønshormoner og eftersom jeg føler mig hårdt ramt, så vil jeg gerne være sikker på, at det ikke er en lille forskel der gør, at jeg ikke kan hjælpes.

Jeg håber ikke at du tager mig det ilde op – jeg tvivler på ingen måde på dine evner – jeg er som end bare frustreret over at have det skidt og leder efter håb…

 Alt det bedste fra

 Karen Draslov

 ———————————————-

Ja jeg er sikker på, at det ikke er stofskiftet med de normale værdier.

Du må kontakte din egen læge med henblik på evt yderligere undersøgelser mvh

………………………

 

Ja korrespondancen slutter her. Jeg er ret frustreret – jeg ved jo at min læge ikke vil hjælpe mig med yderligere udredning – og hvorfor skulle hun også det hvis specialisten, endokrinologen siger at alt er ok?

Midt i mellem mine to sygemeldinger, taler jeg ganske kort med en af mine nye kollegaer, som jeg kun kender sporadisk. Hun har været hos en gynækolog i Tyskland og hun mener at hun kan hjælpe mig. Jeg tager kontakt til Dr. Dorothee Struck og får tid den 16. april – i min påskeferie hvor jeg alligevel har fri.

Nogle dage forinden mit besøg hos Dorothee, tjekker jeg lige op på mine tal igen. Jeg falder over at tal, der både er højt og står med rødt! Så jeg kontakter endokrinologen igen – det er nu ca. 5 uger siden vi sidst var i kontakt og jeg blev afsluttet. Korrespondance herunder:

Kære Endo,

Undskyld jeg vender tilbage – men jeg har nu set på mine tal igen og det undrer mig at der står at Thyroidperoxidase-Ab; er på 1605 med pil opad og står med røde bogstaver på sundhed.dk. Er det ikke antistoffer? Og er det virkelig normalt når det står med røde tal?

Hvis jeg skal udredes yderligere – er det så med henblik på det tal? Kan der være nogen sammenhæng mellem antistoffer, hashimotos og migræne?

Jeg beklager mine mange spørgsmål – men jeg søger jo netop ekspertviden for at få hjælp – ikke for at være til besvær.

Alt det bedste fra

Karen Draslov

——————————————–

Ja det er det vi undersøger

——————————————-

Men hvorfor er jeg så blevet afsluttet?

Undskyld men jeg forstår det ikke?

 

Hvis jeg skal bruge en henvisning – hvad skal jeg da henvises for?

Alt det bedste fra

 

Karen Draslov

———————————————–

Du har det som man kalder Hashimotos thyreoiditis, altså antistoffer mod skjoldbruskkirtlens funktion. Ca 20% kvinder har denne tilstand og hos ca 2% vil det medføre udvikling af Lavt stofskifte = Hypotyreose. Betyder ikke noget i sig slev. Man anbefaler kontrol af stofskifte funktionne en gang i mellem. Ikke antistoffer, da de kan ikke behandles og ikke forsvinder. Giver ingen symptomer

Håber det var fyldestgørende

Mvh

————————————————-

Kære Endo,

Så skal jeg bede min læge om at kontrollere mig med jævne mellemrum? Er det frit t3, t4, tsh oh tpo der skal tjekkes for?

Tak J

———————————–

Bare frit F4, frit T3  og TSH. Ikke TPO

————————————-

 

Ja så her sluttede så den foreløbige korrespondance – er du forvirret? Så er vi to!

  • Undskyld jeg troede det var almindeligt at man fik en oplysning om at man har Hashimotos – eftersom det faktisk lige præcis var det jeg nævnte for gynækolog i første omgang – men også under alle omstændigheder???
  • Er det ikke eksperten der skal udrede mig og ikke min læge?
  • Hvorfor er jeg afsluttet, hvis der fortsat er noget at undersøge???
  • Er jeg helt på månen????

 Endelig kommer dagen hvor jeg skal besøge Dorothee. Jeg kører dertil i bil og har min mor med mig som passager. Det tager ca. 4 timer i bil hver vej fra Køge – Kiel. En standard konsultation koster 200 euro – det svarer til godt 1500 kr.

Det er mange penge – men for mig er det det værd. Hun ved rigtig meget. Hun kender sammenhængen mellem kønshormoner og stofskifte. I Tyskland er lægerne i dialog med hinanden og ikke i kasser som jeg oplever det herhjemme. Dorothee var alvidende – og altså ikke kun indenfor sit eget område. Hun var ikke i tvivl om, at der var en sammenhæng mellem stofskifte og min udeblevne menstruation. Som hun sagde – det er da helt forkert, at du ikke har menstruation, du er alt for ung!

Jeg var der i halvanden time hvor vi gennemgik alt fra min første mens, til alle mine symptomer, herunder migræne, pletblødning, kontaktblødning, modløshed, angst osv osv. Alt sammen i en samtale fuld af empati og omsorg. Hun var uforstående over for, at Hashimotos ikke tillægges nogen betydning, at ingen stiller spørgsmålstegn ved at jeg allerede skulle være på vej i overgansalderen – som hun siger: ”Du ligner ikke en der er på vej i overgangsalderen”. Hvad angår Hashimotos, så har den mange forskellige ansigter – næsten lige så mange som der er japanske tegneseriefigurer – eller for at holde det på et forståeligt plan – kvinder..

Vi er jo forskellige, hver og en af os, det samme er vores symptomer. Dorothee er udover at være en meget dygtig læge også alternativt velfunderet… hun er akupunktør og kender til kinesisk helhedsmedicin. Der er intet der taler imod ikke at fortsætte med kinesisk urtemedicin og akupunktur.

Hun kender til vigtigheden af kosten og spurgte ligeledes ind til mine kostvaner og var glad for at jeg lever Low carb. Stress er en afgørende faktor og måske endnu vigtigere end vi tror.

Hashimotos hypothyroidisme, er en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen. Det er en kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. Det betyder, at kroppens immunsystem fejlagtigt angriber egne normale celler i skjoldbruskkirtlen. Kort fortalt betyder det, at skjoldbruskkirtlens funktion gradvist nedsættes. Stofskiftet ender med at blive for lavt. En primær faktor i at tæmme en autoimmun sygdom som Hashimotos hypothyroidisme er, at holde blodsukkeret stabilt. Som jeg forstod det – så har man faktisk større trang til hurtige kulhydrater når man har Hashimotos – og derfor er det endnu mere vigtigt at holde sit blodsukker stabilt. Når man har Hashimotos, er der nemlig større risiko for at udvikle behandlingskrævende sukkersyge.

Hvad angår værdien TSH, som er den værdi man herhjemme lader afgøre om man har lavt stofskifte eller ej, så er den meget lavere i Tyskland. Her må den ikke være over 1.5 og jeg synes Dorothee sagde helst under 1. Min svinger mellem 1,5 og 3,2.

Hashimotos og lavt stofskifte er ikke det samme. Men over tid kan en Hashimotos udvikle sig til lavt stofskifte.

Man taler i den forbindelse om T4 og T3. T4 er et stofskiftehormon, der skal omdannes til det aktive stofskiftehormon T3. Hvis man har lavt stofskifte er der problemer med at omdanne T4 til T3. Jeg tror nok at størstedelen af den gænge medicin der gives her i Danmark er T4 hormoner – hvilket vel ikke er godt nok hvis vi behøver T3. Kort sagt kan fri T3 betragtes som ALLE cellers stofskifte, uden eller med for meget, fungerer celler ikke normalt, de kan ikke lave synteser på normal vis. Hele denne her stofskifteproblematik ved jeg slet ikke nok om, men der findes gode grupper på facebook hvor de er 100 meter mestre i den slags. Der er også for nyligt udgivet en bog der hedder ”Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte” af Helle Sydendal.
Læs meget mere her på siden Stofskiftesupport

Men for at vende tilbage til mit besøg…. Jeg fortalte om hvordan det hele startede, at min intention var at starte med progesteroncreme. Dorothee forklarede mig, at i relation til Hashimotos, så virker progesteron som et plaster. I overfladen er det fint – men såret nedenunder bliver større og større fordi der er en sammenhæng stofskiftet og de kvindelige organer imellem, så derfor er det vigtigt at behandle stofskiftet først. Der er således en direkte sammenhæng mellem uregelmæssig cyklus, barnløshed og Hashimotos. Så derfor er det er i øvrigt indlysende at barnløse kvinder også bør tænke stofskifte.

Til at behandle stofskiftet med har jeg fået et præparat der hedder ”Protyrid 100 mikrogram/10mikrogram”. Det er et thyroideahormon. Forholdet er T4:T3 = 10:1.

prothyrid

Du kan se indlægssedlen på Prothyrid her 

Jeg skal tage en pille hver morgen. Så har jeg ligeledes fået medicinske doser af Zink og selen – Cefasel 200 – (se produktinfo her ), der vist nok skal hjælpe leveren med at omdanne T4 til T3. Jeg har de seneste dage læst noget om Hashimotos og Jod. Jeg blev frarådet at få jod på nogen måde – jeg husker ikke hvorfor, men har netop skrevet en mail til Dorothee – og jeg holder jer opdateret 🙂

Cefasel-200-Nutri-Selen-Tabs-Tabletten-100-Stueck-Cefak-KG-02330807

For at være helt sikker på, at jeg virkelig ikke er i overgangsalderen, foretog hun en underlivsundersøgelse hvor jeg blev skannet og sekret set på i et mikroskop. Alt var fint – der var ingen hverken polypper eller cyster, som jeg ellers blev fortalt for bare en måned siden – og ingen tegn what so ever på, at jeg er på vej i overgangsalderen…..

Bioidentisk hormon har ikke den samme hurtige effekt som syntetisk – så derfor indvilligede jeg i, at få syntetisk gestagen i 10 dage. Som Dorothee sagde med et lumskt smil– vi snyder din krop til at tro at den har dannet det gule legeme. Når ophøret i hormonet sker efter 10 dage, vil  livmoderslimhinden afstødes og menstruationen komme.
Jeg har faktisk før fået gestagen – i en af de perioder hvor jeg pletblødte – men jeg blev vildt dårlig af det. Det her syntetiske gestagen jeg får nu – det er lavet specielt til mig – tilpasset hvad jeg behøver. Når jeg så får menstruation – så skal jeg på 7. dagen starte med at tage bioidentisk progesteron – det er i øvrigt også specielt lavet til mig. Jeg skal ikke tage noget Østrogen, da jeg er så rigeligt i overskud af det 🙂

Sidst men ikke mindst har jeg fået noget urtemedicin, der skal hjælpe med at få styr på min cyklus – det hedder Klimadynon – den primære ingrediens er Black Cohosh. – se mere her 

klimadynon

Jeg måtte vente på noget af medicinen – da det ikke alt sammen er standard hyldevarer – så selvom min konsultation var færdig kl. 15.45 – så kunne jeg først køre fra Kiel kl. 21:30. Apoteket lukkede egentlig kl. 20:00 – ”men vi arbejder længe” sagde den søde apotekerdame 🙂

Nu har jeg været i gang et par dage – taget det syntetiske 3 aftenener og T3 + 4 i 3 dage… jeg føler mig en anelse mere træt og er tung i hovedet – men sidstnævnte er jeg vant til…..

Medicinen kostede ligeledes omkring 1500 kr.

Du finder Dr. Med. Dorothee Struck her

 

Alt i alt har jeg foreløbigt betalt:

  • Konsultation 200 euro (regning sendes først ved udgang af måneden)
  • Skal muligvis betale 100 euro for ultralyd (regning sendes først ved udgang af måneden)
  • Medicin 190 euro
  • Hertil kommer udgifter til transport – det kan måske med fordel svare sig at køre flere sammen og deles om transportudgiften.

Vær opmærksom på at du kan få refunderet udgifter til konsultation i et EU land – så længe du har en henvisning il en speciallæge – jeg har fået henvisning til gynækolog hos min læge.

Se mere her og her

 

Jeg skal afsted til tjek igen om 8 uger.

Jeg er glad 🙂

Lettet

Træt

Jeg er ikke ekspert på nogen måde – det her er bare min historie – min oplevelse. Det er slet ikke usandsynligt at der er noget jeg har misforstået…. Spørg mig gerne hvis der er noget der virker mærkeligt. Er det i forhold til stofskifte – så er jeg nok ikke den rette at spørge – men jeg kan finde nogen der kan svare 🙂 Se link til stofskiftesupport siden længere oppe.

Jeg har lige fundet ud af at Raths apotek i Flensburg kan sende dig medicin – lægen i Tyskland skal bare sende recepten dertil 🙂

Jeg tror man kan komme rigtig langt med kost og pleje af sig selv – men jeg tror også det er vigtigt at forstå, at vi er forskellige og ikke alle kan følge den samme opskrift.

Kommenter gerne herunder hvis du har en profil her på siden. Jeg vil være taknemmelig for afklarende kommentarer fra nogle af jer der ved så meget om stofskiftehormoner – det er jo 100 % gratis – og kan hjælpe andre kvinder! Du kan oprette dig her

Jeg holder dig opdateret om mit forløb og jeg svarer på ALLE spørgsmål. Jeg kan bare ikke garantere svartid – da min energi ikke er vældig.

Pas på dig selv – det er første skridt på vejen mod et bedre helbred.

Af kærlighed

Karen