Sommeren er slut og den gyldne hud, og den brune farve er på retur. Du nyder sikkert de dejlige rester af sommeren lige nu og solens sidste stråler giver dig og din krop energi. Alligevel kan du mærke, at solen ikke har nok magt til at give huden en brun glød. Et tydeligt tegn på, at efteråret er her lige om lidt.

Jeg vil gætte på, at din hud allerede begynder at se efterårsagtig ud?

Og hvad sker der egentlig, når huden går fra den finde sommerglød til den mere triste efterårsagtige farve?

Det tager faktisk 28 dage..

Hudcellerne er 28 dage om at reproducere sig selv. Det vil sige, at de hudceller der i juli og august måned havde den smukke farvede glød af af solens stråler – de er døde nu…

De ligger som en rustning henover huden, og forhindrer de nye friske hudceller i at komme frem.

Derfor ser din hud ekstra kedelig ud, med flere variationer af sommerens hudfarver. Måske ser den endda beskidt ud? Det kan du gøre noget ved…

Wupti…Du kan ændre selv din glød i huden

Du kan faktisk gøre noget på få minutter. Og er det ikke værd at prøve?

Jeg har udråbt den 15. september til ”Peelingens Dag” – det er her vi kvinder gør huden klar til efteråret.

Er i med på den piger?

Sådan gør du

Tag en stor skål og bland følgende sammen:

  • Olie
  • Groft salt
  • Lidt honning

Tag skålen med i bad. Brug god tid, forkæl din hud på kroppen ved at smøre/gnide hele kroppen ind i olie blandingen. Du vil blive overrasket, smuk og babyblød.

(Brug ikke groft salt i ansigtet – vent ­– jeg kommer med mange gode tips til ansigtet snart)

Bruger du blandingen vil du se den nye friske nye hud tone frem, og din hud vil blive smukkere. Den er måske ikke så brun som den gamle døde hud, du lige har skrællet af.

Men: GET USE TO IT J Det er sådan, den skal se ud de næste ni måneder. Personlig syntes jeg, at en frisk lys hud er usædvanlig smukt – og mest naturligt på de her breddegrader.

Nyd din hud og dig selv – du er smuk og dejlig!

Kærlig hilsen og smil fra Shirley, www.sundhud.nu