Oppustet mave og delle der hænger – Jo tak, det vil vi vist alle sammen gerne af med. Heldigvis behøver det ikke være svært eller kræve sultekure og bootcamps for at opnå. Tværtimod, det kan faktisk gøre det værre.

Mavedelle kommer af for meget stresshormon
Stresshormon udløses ikke kun af mentalt stress men også fysisk stress, som for hård træning, inflammeret tarm, dårlig fordøjelse og for lidt antioxidanter. Er du oppustet efter du har spist? Går du på toilettet mindre end 3 gange om dagen? Er din afføring hård, træg eller vandet? Vågner du om natten mellem 3 og 5? Kan du svare ja til en eller flere, så vil du have gavn af at tilføje vores Skønhedssnaps til din morgenrutine.

Skønhedssnaps
Snapsen indeholder ikke alkohol men fibre, fiskeolie og gurkemeje. Og ja, det smager lige så godt som det lyder, så husk et ekstra glas vand til at skylde det hele ned med.
Opskrift:
1 spsk Fiskeolie
2 spsk Fibre
1 tsk stødt øko gurkemejepulver

Drik denne snaps 30min inden morgenmaden og igen 30-60 min inden aftensmaden. Efter en 7-14 dage vil du kunne se og mærke effekt på både mave og fordøjelse. Husk at drikke masser af vand i løbet af dagen, da fibrene suger en masse væske til sig.

Fiskeolie
Fiskeolie tænder for dine fedtforbrændende gener og slukker for dine fedtlagrende gener. Omega 3en i fiskeolie virker desuden stærkt antiinflammatorisk og gør cellerne glade og smidige, så næringsstoffer fra kosten bedre optages. Vi plejer at bruge fiskeolie fra Nordic Naturals eller EyeQ.

Fibre
Fibre (HUSK, chiafrø, Guarmin, knuste hørfrø og til en vis grad hybenpulver) fremmer en sund fordøjelse og bærer giftstoffer fra tarmen med ud i toilettet. Vælg et par stykker så du har en ny at skifte mellem hver uge. Kroppen vender sig hurtigt til den samme slags og virkningen mindskes. Hybenpulver har den fordel at den samtidig er antiinflammatorisk og indeholder masser af opstrammende antioxidanter.

Gurkemeje
Er en af de stærkeste antiinflammatoriske og antioxidantrige urter vi har. Den modvirker fordøjelsesproblemer og sænker inflammation i tarmen (og resten af kroppen). Og jo, den virker også selvom den ikke er varmet op på panden først.
  
Tænk dig til en fladere mave
Meditation og visualisering tænder for vores selvhelbredende gener og skruer ned for stressen. Det er gode nyheder ikke mindst for mavefedtet, som vokser når vi er stressede og skrumper når vi glade og afslappede.

Hvis du er blevet nysgerrig på mere, tilbyder Skønhedsakademiet det de kalder en Beautysignature, en skræddersyet skønhedsplan tilpasset dig – du kan læse mere her